Betingelser for medlemsskab fremgår af foreningens vedtægter.
Ansøgning om medlemsskab fremsendes skriftligt til foreningens formand.
Medlemskontingent er p.t. 4.000,- kr. + moms årligt.
Vedtægter
Som medlemmer kan optages erhvervsvirksomheder, der fungerer som grossister af juletræer og pyntegrønt. Som grossist forstås personer eller firmaer, der i eget navn køber og sælger juletræer og pyntegrønt.
Indmeldelse sker ved skriftligt henvendelse til foreningen. Ved indmeldelsen betales kontingent for det regnskabsår, hvori indmeldelsen finder sted.
Optagelse kan nægtes, når særlige grunde taler herfor, og 2/3 af bestyrelsens medlemmer stemmer for at afvise indmeldelsen. Nægtelsen skal dog, såfremt den optagelsessøgende ønsker det, efterprøves af førstkommende generalforsamling. Et udtrådt eller udelukket medlem kan kun optages, såfremt eventuel ældre gæld til foreningen er betalt. Medlemmer, der er ekskluderet af generelforsamlingen i kraft af manglende opfyldelse af almindelige medlemsforpligtelser, kan kun genoptages med samtykke fra generalforsamlingen, vedtaget med 2/3 majoritet af de fremmødte på denne.
Udmeldelse og eksklusion
Udmeldelse finder sted skriftligt til formanden senest med 3 måneders varsel til regnskabsårets udgang.
Generalforsamlingen kan med 2/3 majoritet af de fremmødte beslutte at ekskludere et medlem, der ikke opfylder de af medlemskabets forpligtelser, eller som handler til skade for foreningen.
Medlemmer der (trods påkrav) ikke betaler forfaldent kontingent, slettes uden videre fra det pågældende regnskabsårs udløb. Eksklusion eller slettelse på grund af kontingentrestance fritager ikke for kontingentforpligtelsen for det regnskabsår, i hvilket udelukkelsen finde sted.
Kontingentet
Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår, der følger kalenderåret, at generalforsamlingen og indbetales senest 1.oktober.
Medlemsrettigheder og -pligter
Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens love og leve op til dens formålsbestemmelser.
Opgave og valg
Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer valgt på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, foretages suppleringsvalg først på førstkommende generalforsamling, medmindre bestyrelsen bliver på mindre end 3 medlemmer, i hvilket tilfælde bestyrelsen er berettiget til at supplere sig selv. Bestyrelsen konstituere umiddelbart efter generalforsamlingen sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Bestyrelsen varetager foreningens interesser udadtil og indadtil.
Bestyrelsesarbejdet
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden finder det fornødent eller når mindst to bestyrelsesmedlemmer kræver det. Ved hver indkaldelse skal der foreligge en skriftlig dagsorden. Ved hvert bestyrelsesmøde føres beslutningsreferat, som underskrives af formanden eller næstformanden og referenten.
Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflertal, men er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i tiden fra 1/1-31/3. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst ½ af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter krav herom med angivelse af grund. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen herom.
Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med 3 ugers varsel ved særskilt skrivelse til de enkelte medlemmer. Foreningens reviderede årsregnskab skal først omdeles på generalforsamlingen.
Kompetence
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed i alle anliggender.
Gennemførelsen
Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.
På den ekstraordinære generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning om foreningens virksomhed. Endvidere fremlægges regnskabet for det forløbne regnskabsår til godkendelse, ligesom der vælges bestyrelse og 2 revisorer.
Forslag fra medlemmerne, der ønskes til afstemning uden for den udsendte dagsorden, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen, og af bestyrelsen udsendes til medlemmerne senest 7 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmetal. Hvert medlem har en stemme.
Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot en af de tilstedeværende medlemmer ønsker det. Der kan stemmes ved fuldmagt, dog således at fuldmagt kun kan gives til et andet medlem, og således at hvert fremmødt medlem kun kan bringe en fuldmagt.
Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af 2 revisorer, hvoraf mindst den ene skal være valgt blandt medlemmerne uden for bestyrelsen.
Kassereren indkasserer indtægter og betaler de af bestyrelsen godkendte regninger. Han fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter og udarbejder foreningens årsregnskab.
Foreningens formue, udover hvad der er nødvendigt til afholdelse af de løbende udgifter, skal, med mindre generalforsamlingen bestemmer andet, anbringes efter de retningslinjer, som gælder for placering af umyndiges midler.
Foreningens formue deles ligeligt mellem foreningens medlemmer på opløsningstidspunktet.